torsdag den 29. september 2011



De Fantastiske Fire´s Nürburgring Tour 2011. Del 3.

Lørdag morgen, op til Melanie´s, ja sådan hedder Frau Weber i daglig tale, sædvanlige fuldstændigt overdådige morgenbord, det stikker simpelt hen alt hvad jeg har oplevet andre steder, i en sand mangfoldighed af brød, ost, pålæg, hjemmelavede marmelader og frisk frugt, alt i en super kvalitet. Inden vi tog på Nürburgring fik vi lige at vide det med aftensmad skulle vi ikke bekymre os om, hvis vi var klar på en gang suppe når vi kom hjem, og bagefter var vi velkomne til landsby festen, og der skal man passe på, hvis man skal op dagen efter.
Nå men vi var jo taget af sted for at se noget motorløb, så en lille tur på 18 km. til banen, af den skønneste let snoede vej, som vi efterhånden kender så godt og vi var fremme. Vi havde i år biletter til Mercedes tribunen, hvorfra man kan se en god del af banen. I år var der inkluderet adgang til ryttergården, så ingen tvivl om vi skulle over at snuse lidt. Det ville vi gøre mellem tidtagningen til Stock 600 og Superpolen i Superbike.
I den fri træning til Super Sport 600, hvad ser vi så på storskærmen, en kører i grønt læder og rød hjelm går væk fra banen. Ja det var nr. 127 Robin Harms der var røget af, han så ellers ud til at have godt drev i Hondaen indtil da. I Stock 600 var der rigtig gode takter fra Alex Schacht der længe holdt polen, men til sidst endte som femmer, hvad der jo var rigtig flot kørt af den unge dansker.

Alex Schacht (til venstre på billedet ) og Høgfeldten.

Pirelli havde taget lidt dæk med.

Et kig ned gennem ryttergården.

Nå men vi luskede over i ryttergården, hvor man egentligt kunne bevæge sig temmelig frit, Pitlane var dog lukket område. Vi fandt Alex Scacht og ønskede ham tillykke med det fine kval. resultat, og ønskede ham held og lykke med løbet, som skulle køres sidst lørdag eftermiddag. Vi fik også en snak med Robin Harms, som mente det nok skulle gå, der skulle bare lige bygges en ny motorcykel op inden tidtagningen, så var han klar. Ellers tussede vi bare lidt rundt i ryttergården og kiggede lidt på grejer, motorcykler og Geert kiggede på nye Trunter. Et enkelt glimt af Kong Carlos fik vi også.

Kong Carlos
Robins lille kassebil.


Robin Harms.

Geert, nu med to Trunter.


Tilbage på tribunen kunne vi se Carlos Checa nappe Superpolen ude slinger i valsen.
I Super Sport 600 var veteranen Fabian Foret hurtigst, Robin Harms kvallede som nr. 12, ud af 33, nok mest skuffende for ham selv. Dagen på Ringen skulle så sluttes af med Stock 600, hvor vi jo havde store forventninger til Alex Schacht. Løbet blev vundet af Ten Kate junior køreren Michael Vd Mark, Alex Schacht sluttede som en flot nr. fire, to sekunder efter nr. tre. Alt i alt en god dag på banen. Og så hjem til suppen. 

Vel tilbage stod der en gryde suppe til os, samt nudler og brød. En kold øl mens suppen varmede gjorde godt oven på en lang dag. Vi var ikke kommet langt med suppen, da Christina stod der, med en øl med fire sugerør i til os, hun syntes at, nu var det på tiden vi bevægede os til festen. Vi lovede at dukke op så snart vi havde spist. Det har nu altid været lidt svært, og hoppe ind i en fest der har været i gang i flere timer, når man er ædru. Vi gjorde forsøget, men havde lidt problemer med at drikke øllet, i det tempo det blev serveret i, vel nærmest et positivt problem. Melanies mand Bruno, havde været med til at stille op, og køre fadøls anlægget ind, var kl. 20.00 i en sådan tilstand, at det nærmest kun var Geert. der kunne føre en samtale med ham, men Geert er heller ikke specielt god til tysk. Efter vel et par timer trak vi os tilbage, ellers kunne det nok løbe noget af sporet, og vi skulle jo gerne til motorløb dagen efter.

Fortsættes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar