De Fantastiske Fire´s Nürburgring Tour 2011.

I år bestod De Fantastiske Fire af Geert, Heino, Jens-Otto og jeg selv Jan Høgfeldt.

Vi havde som sædvanlig booket huset hos Frau Weber, vi er nærmest derhenne, at vi skal melde afbud hvis ikke vi kommer til WM Superbike på Ringen. Vi havde i år delt os på ture derned da Jens-Otto havde været alvorligt syg siden efteråret 2010, og var først erklæret rask sidst her i foråret. Han var så lidt tvivlende på sin kondition var til at køre i et stræk. Han og jeg blev enige om at køre torsdag og så køre af motorvejen lige efter grænsen. Fredag efter middag skulle vi så mødes med Geert og Heino hos Frau Weber.

Torsdag morgen landede Jens-Otto i indkørslen på Fazer´n, på det tidspunkt stadig med to sidespejle. Vi vendte snuden mod syd, med lidt mørke skyer i ryggen. Efter grænsen satte vi kursen mod Husum, og videre ud til Eidersperrwerk som absolut er et besøg værd. Efter at være blevet blæst lidt igennem på dæmningen satte vi kursen mod Brunsbüttel af de mindste veje vi kunne finde.

Udsigt fra EiderSperrwerk.

Udsigt fra EiderSperrwerk.

Et eller andet sted, langt ude på landet, fandt vi en mindre cafe der serverede den prægtigste kålrabi suppe, som smagte meget bedre end det lyder. Godt mætte fortsatte vores tur mod Brunsbüttel, hvor vi kørte ud på omfartsvejen, som går over en højbro over Kielerkanalen, fantastisk udsigt. Nede fra broen var det ind på småvejene igen, forbi A-kraftværket Brockdorf, med kurs mod Glückstadt hvor færgen skulle bringe os sikkert over Elben til Wischhafen, den eneste rigtige måde at krydse Elben på. 

Den farlige færgefart over Elben.

De ualmindeligt modige flodkrydsere.

Fra Wischhafen ville vi køre mod Rotenburg og siden følge Weser floden mellem Verden og Porta Westfalica. Lettere sagt end gjort da der var utallige vejarbejder med spærrede veje og omkørsler, så en overgang viste vi ikke andet end vi var Tyskland, syd for Elben. Men hvad på MC og uden fast tidsplan kører man jo ikke forkert, bare en anden vej. Nå men det lykkedes, at finde Weser og vejen sydpå, og efterhånden var tiden vel også blevet så fremskreden, at vi skulle have fundet et passende overnatningssted, som blev på et fornuftigt hotel i en flække på Bundesstrasse 215.

Vi fik os indlogeret, og fik serveret et par schnitzler i hotellets restaurant. Bedst som vi sidder og nyder maden, får Jens-Otto maden i den gale hals, og ser ud som han har set et spøgelse, eller det der er værre. Han får fremstammet noget om Pia Kjærsgaard, hvad der jo egentlig også var værre end et spøgelse. Det viser sig han har set et kvindemenneske passere på fortovet, udenfor vinduet, hvor vi sidder og spiser, der havde en slående lighed med Pia K. Da hun kommer ind i restauranten, kan vi jo så godt se at det ikke er Pia, men ligheden var slående. Kan være Pia har nær familie uden for Danmark, som skal holdes hemmelig, derfor den øgede grænsekontrol!! Ja grimme tanker man kan få.

Fortsættes